Gode råd ved stoppet afløb

Er dit afløb stoppet, og løber vandet pludselig ud på gulvet, når du er i bad? Der kan være flere grunde til et stoppet afløb. Herunder kan du finde nogle gode råd fra  omkring stoppet afløb.

Hvis du ikke kan klare det selv, så kommer Nordjyllands Sug og Spul gerne og hjælper dig. Vi kan hurtigt rykke ud i Aalborg og hele Nordjylland.

Når afløbssystemet ikke fungerer

Tilstoppede hånd og køkkenvaske samt afløb og toiletter, som er stoppede og ikke kan skylle ud, utætte eller stoppede kloakledninger.  Alle disse ting kan være ganske ubehagelige gener i boligen. Når afløbssystemet ikke fungerer, kan lugten være så overvældende, at det tvinger dig til at handle med det samme. Men hvad kan du selv gøre i denne situation.

Gode råd ved et stoppet afløb

Har du et stoppet afløb til kloakken, det kan være fra køkkenvask, håndvask, toilet eller gulvafløb? Så kan det være du selv kan ordne det. Prøv disse trin:

1. Hæld 1-2 liter kogende vand i afløbet, såfremt der stadigvæk er en smule gennemløb. Vi anbefaler, at man afholder sig fra at bruge stærke midler som kaustisk soda og afløbsrens mm., da disse midler i værste fald kan forårsage mere skade på kloakrørene.


2. Rens herefter afløbet – for eksempel med en flaskerenser, hvis det er muligt at komme til. Såfremt det er gulvafløbet, der er stoppet, og intet vand vil løbe igennem, da kan det være nødvendigt at tage risten i gulvafløbet op og rense afløbet grundigt for eventuelle hår og sæberester.


3. Rens vandlåsen. Denne kan tages op og renses helt for hår og sæberester, som blokerer for gennemstrømningen af vand. Sæt herefter både vandlås og rist tilbage på plads.


Læs her om hvad du skal gøre ved et >> Stoppet toilet

Stadig stoppet køkkenvask eller andet afløb - Kontakt kloakservice

Hvis afløbet stadig er tilstoppet, så skal der mere drastiske midler til, og her bliver man nødt til at have en fagmand til at hjælpe.

Så står du med et stoppet afløb i Aalborg eller resten af Nordjylland, som du ikke kan få hul igennem efter gennemførsel af ovenstående trin 1-3 bør du ringe til Nordjyllands Sug og Spul på tel: 25 10 25 45.

Vedligeholdelse & Forebyggelse af stoppet afløb

Ved jævnligt at rense de forskellige afløb kan du forebygge de fleste problemer. Gamle kloakrør vil med tiden stoppe til, fordi organisk materiale og andet danner et lag slam. Men også nye rør kan stoppe til, hvis de ikke passes ordentligt.

Det er især en stoppet køkkenvask, der er udsat. Madrester og fedt sætter sig hurtigt, og kan stoppe afløbet og vandlås. I badeværelset er håndvasken, gulvafløbet i brusekabinen eller badekaret udsat for en blanding af sæbe og hår, der også hurtigt kan danne en stoppet masse. Samme blanding kan give lugtgener.

Du kan selv vedligeholde dine afløb i huset ved at rense dem jævnligt. Det anbefales, at du skyller dine afløb igennem med kogende vand 1-2 gange om ugen.

Ligesom du løbende kan rense gulvafløb og vandlås for hår og sæberester, gerne 3-5 gange årligt. Dette kommer også an på hvor mange man er i husstanden, jo flere med langt hår mm., jo oftere skal afløb renses i badet mm.

Tænk også over hvad du skyller ud i vasken, undgå for megen sand/jord, f.aks fra når man renser/skræller kartofler. Det er også vigtigt at køkkenvasken er forsynet med en effektiv si, der stopper så mange madrester som muligt. På den måde vil du kunne undgå en stoppet køkkenvask.

Brug ikke kemikalier såsom; Kaustisk Soda, Afløbsrens og lignende, hvis du ikke selv kan få fjernet proppen i toilettet. Man risikerer at ødelægge kloakrør mm.